Lærke Bagger strik er highend fashion på pinde. Det er tidløst, trendsættende, og bogen giver fuld adgang til alle designer Lærke Baggers teknikker samt 15 strikkeopskrifter. Her er blandt andet strømper, sweatre og en strikket gallakjole. Lærke Bagger strikker farverigt og sprudlende til både børn og voksne. De 15 designs kan varieres i en uendelighed ved hjælp af Lærke Baggers teknikker.
Lærke Bagger gør op med forestillingen om det perfekte menneske og den perfekt strikkede sweater. Hun lader fejl indgå i sit strik (og i sit liv) og lader dem stråle og fylde i designet. Just tie knots er også et dogme; Lærke Bagger hæfter ikke ender, men binder i stedet knuder som en del af sit design. Raffineret og elegant strik med perler og den helt særlige brug af scrap yarn kendetegner også Lærke Baggers design.